|
Når kroppen svarer igen
Travlhed, stress og bekymringer overdøver
kropssignaler. Smertegrænsen bliver overskredet. Spændinger i hoved,
nakke og mave bliver normale... sådan føles det bare når alt skal
nås.
Affaldsstoffer, blandet med følelser gemmer sig i musklernes mere og
mere stive bevægelser.
Jah… jeg ved det godt, jeg burde nok lige
få sovet ud, dyrket lidt motion eller bare være mig selv lidt. Ikke
for ungerne, ikke for familien, ikke for arbejdet - bare for min
egen skyld.
Desværre oplever mange af os pludselig en
dag, at kroppen råber højere end undskyldningerne. Livets gnist
brænder ud, livsglæden forsvinder og livet kan pludselig opleves som
et hysterisk barn, der står og river i ens bukseben og kræver
opmærksomhed.
Få talt ud med dig selv
Massage handler ikke bare om at gi’ sig
selv en dejlig afslappende oplevelse. Det handler også om at gi’ sig
selv tid… og lytte til, hvad kroppen og følelserne egentlig har at
sige, at høre hvad du har behov for.
Skriv dig selv i kalenderen, på højde med
andre vigtige aftaler. Du er trods alt en gammel bekendt, der har
krav på, i hvert fald at blive lyttet til, eller hvad? Er der andet
der har højere prioritet? Stands op! Arranger et møde med dig selv
og få talt ud om tingene.
Få kroppen tilbage
Massage samler ømme kropsdele, forvirrede
følelser og spredte tanker. Mærk spændinger, ånd ind i dem, føl,
registrer og slip det hele med udånding, accepterer, hvad der er
lige nu. Kroppen taler sit eget sprog og massage giver mulighed for
at lytte dybere.
At være sig selv kan være så enkelt - ånde ind, slappe af, mærke,
acceptere, ånde ud.
Slip de gamle spændinger og få kroppen tilbage.
Massage og berøring vækker kroppen og åbner rummet til nærvær og
stilhed. Åndedraget stilnes og langsomt vil freden igen sænke sig
over sindets susen.
Hvor ordene slutter
Nordlys Terapi & Massage® er et
helheds-orienteret massage - og terapisystem. Det er en
videreudvikling af klassisk massage, psykoterapi og selvudvikling.
Nordlys Massage® er et dansk system udviklet af Anne og Philip
Neess og er i dag en anerkendt behandlingsform.
Ressourcer og overskud
Alle mennesker har enorme ressourcer,
bevidste eller ubevidste. Styrker, potentialer og muligheder der
ligger gemt i os alle, om vi ved det eller ej. Det er her massage
starter.
Ved at udvikle de ressourcer, som allerede
er der, opbygges overskud og det bliver nemmere at arbejde med
problemer og udvikling.
|
|

»Den menneskelige krop
er i kosmos og kosmos er i
den menneskelige krop«
Hildegaard von Bingen
Klik her og læs
om
individuel behandling |